Danske Bibelen

Matthew 19

Matthew

Return to Index

Chapter 20

1


 

  Thi Himmeriges Rige ligner en Husbond, som gik ud tidligt om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingård.  

 

 

-

2


 

  Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen, sendte han dem til sin Vingård.  

 

 

-

3


 

  Og han gik ud ved den tredje Time og så andre stå ledige på Torvet,  

 

 

-

4


 

  og han sagde til dem: Går også I hen i Vingården, og jeg vil give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.  

 

 

-

5


 

  Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligeså.  

 

 

-

6


 

  Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre stående der, og han siger til dem: Hvorfor stå I her ledige hele Dagen?  

 

 

-

7


 

  De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Går også I hen i Vingården!  

 

 

-

8


 

  Men da det var blevet Aften, siger Vingårdens Herre til sin Foged: Kald på Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første!  

 

 

-

9


 

  Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en Denar.  

 

 

-

10


 

  Men da de første kom, mente de, at de skulde få mere; og også de fik hver en Denar.  

 

 

-

11


 

  Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:  

 

 

-

12


 

  Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have båret Dagens Byrde og Hede.  

 

 

-

13


 

  Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?  

 

 

-

14


 

  Tag dit og gå! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.  

 

 

-

15


 

  Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit Øje ondt, fordi jeg er god?  

 

 

-

16


 

  Således skulle de sidste blive de første, og de første de sidste; thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."  

 

 

-

17


 

  Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til Side og sagde til dem på Vejen:  

 

 

-

18


 

  "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme ham til Døden  

 

 

-

19


 

  og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og korsfæstes; og på den tredje Dag skal han opstå."  

 

 

-

20


 

  Da gik Zebedæus`s Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget.  

 

 

-

21


 

  Men han sagde til hende: "Hvad vil du?" Hun siger til ham: "Sig, at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din højre, den anden ved din venstre Side."  

 

 

-

22


 

  Men Jesus svarede og sagde: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?" De sige til ham: "Det kunne vi."  

 

 

-

23


 

  Han siger til dem: "Min Kalk skulle I vel drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader."  

 

 

-

24


 

  Og da de ti hørte dette, bleve de vrede på de to Brødre.  

 

 

-

25


 

  Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.  

 

 

-

26


 

  Således skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal være eders Tjener;  

 

 

-

27


 

  og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være eders Træl.  

 

 

-

28


 

  Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."  

 

 

-

29


 

  Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.  

 

 

-

30


 

  Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hørte, at Jesus gik forbi, råbte de og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!"  

 

 

-

31


 

  Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de råbte endnu stærkere og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!"  

 

 

-

32


 

  Og Jesus stod stille og kaldte på dem og sagde: "Hvad ville I, at jeg skal gøre for eder?"  

 

 

-

33


 

  De sige til ham: "Herre! at vore Øjne måtte oplades."  

 

 

-

34


 

  Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres Øjne. Og straks bleve de seende, og de fulgte ham.  

 

 

-

Matthew 21

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: