| Chapter 2 |
2 |
Da bad Jonas i Fiskens Bug til HERREN sin Gud -
|
3 |
og sagde: Jeg råbte i Nøden til HERREN, og han svarede mig; jeg skreg fra Dødsrigets Skød, og du hørte min Røst. -
|
4 |
Du kasted mig i Dybet midt i Havet, Strømmen omgav mig; alle dine Brændinger og Bølger skyllede over mig. -
|
5 |
Jeg tænkte: "Bort er jeg stødt fra dine Øjne, aldrig mer skal jeg skue dit hellige Tempel." -
|
6 |
Vandene trued min Sjæl, Dybet omgav mig, Tang var viklet om mit Hoved; til Bjergenes Rødder -
|
7 |
steg jeg ned, til Jordens Slåer, de evige Grundvolde; da drog du mit Liv op af Graven, HERRE min Gud. -
|
8 |
Da min Sjæl vansmægtede i mig, kom jeg HERREN i Hu, og min Bøn steg op til dig i dit hellige Tempel. -
|
9 |
De, der dyrker det tomme Gøgl, lader Gudsfrygt fare; -
|
10 |
men jeg vil bringe dig Ofre med Lovsangs Toner og indfri de Løfter, jeg gav. Hos HERREN er Frelse. -
|
11 |
Så talede HERREN til Fisken, og den spyede Jonas ud på det tørre Land. -
|