Danske Bibelen

Hosea 8

Hosea

Return to Index

Chapter 9

1


 

  Israel, glæd dig ikke med Folkets jubel, ved Hor veg du bort fra din Gud, på hver en Tærskeplads elsker du Skøgens Løn.  

 

 

-

2


 

  Tærskeplads og Perse skal ej kendes ved dem, og Mosten slår fejl for dem.  

 

 

-

3


 

  Ej skal de blive i HERRENs Land; til Ægypten skal Efraim tilbage, spise uren Føde i Assur.  

 

 

-

4


 

  Ej skal de udgyde Vin for HERREN, ej heller gøre Slagtoffer rede. Som Sørgebrød er deres Brød, det gør hver, som spiser det uren: thi Hungeren kræver alt Brødet, i HERRENs Hus kommer intet.  

 

 

-

5


 

  Hvad gør I på Højtidsdagen, på HERRENs Festdag?  

 

 

-

6


 

  Slipper de bort fra Vold, skal Ægypten sanke dem op og Memfis jorde dem; deres kostbare Sølvtøj skal Tidsler arve, Nælder skal bo i deres Telte.  

 

 

-

7


 

  Hjemsøgelsens Dage kommer, Gengældelsens Dage, det skal Israel mærke. "Afsindig er Profeten, forrykt den af Ånden grebne" fordi din Brøde er stor og Fjendskabet stort!  

 

 

-

8


 

  I sin Guds Hus lurer Efraim på Profeten; der er Snarer på alle hans Veje, man gør Faldgruben dyb.  

 

 

-

9


 

  Det er som i Gibeas Dage, han mindes deres Skyld og straffer deres Synder.  

 

 

-

10


 

  Som Druer i Ørkenen fandt jeg Israel, som tidligmodne Figner på Træet så jeg eders Fædre. De kom til Baal-Peor, til Skændselen viede de sig, som Efraims Elskere blev de en væmmelig Hob.  

 

 

-

11


 

  Deres Herlighed flyver som Fugle, Fødsel, Svangerskab, Undfangelse forbi!  

 

 

-

12


 

  Ja, selv om de opfostrer Sønner, jeg lader dem dø ud uden Børn. Ja, ve også dem, når jeg viger fra dem!  

 

 

-

13


 

  Efraim så jeg som en Mand, der gør Jagt på sine Børn; thi Efraim selv fører Sønnerne ud til Bøddelen.  

 

 

-

14


 

  Giv dem, HERRE ja hvad skal du give? Du give dem barnløst Skød og golde Bryster!  

 

 

-

15


 

  I Gilgal er al deres Ondskab, der fik jeg Had til dem; for deres onde Gerninger driver jeg dem ud af mit Hus; jeg elsker dem ikke mer, genstridige er alle deres Fyrster.  

 

 

-

16


 

  Efraim er ramt, dets Rod er vissen, de bærer slet ingen Frugt; og får de end Børn, jeg dræber den dyre Livsfrugt.  

 

 

-

17


 

  Deres Gud vil forkaste dem, fordi de ej adlød ham; hjemløse bliver de blandt Folkene.  

 

 

-

Hosea 10

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: