| Chapter 63 |
1 |
Hvem kommer der fra Edom, i Højrøde Klæder fra Bozra, han i det bølgende Klædebon, stolt i sin vældige Kraft?"Det er mig, som taler i Retfærd, vældig til at frelse!" -
|
2 |
Hvorfor er dit Klædebon rødt, dine Klæder som en Persetræders? -
|
3 |
"Jeg trådte Vinpersen ene, af Folkeslagene var ingen med mig; jeg trådte dem i min Vrede, tramped dem i min Harme; da sprøjted deres Blod på mine Klæder, jeg tilsøled hele min Klædning. -
|
4 |
Thi til Hævnens Dag stod min Hu, mit Genløsningsår var kommet. -
|
5 |
Jeg spejded, men ingen hjalp til, jeg studsed, men ingen stod mig bi. Da kom min Arm mig til Hjælp, og min Harme, den stod mig bi; -
|
6 |
jeg søndertrådte Folkeslag i Vrede, i Harme knuste jeg dem, deres Blod lod jeg strømme til Jorden." -
|
7 |
Jeg vil synge om HERRENs Nåde, kvæde hans Pris, efter alt, hvad HERREN har gjort os, huld imod Israels Hus, gjort os efter sin Miskundhed, sin Nådes Fylde. -
|
8 |
Han sagde: "De er jo mit Folk, de er Børn, som ej sviger." Og en Frelser blev han for dem -
|
9 |
i al deres Trængsel; intet Bud, ingen Engel, hans Åsyn frelste dem. I sin Kærlighed og Skånsel genløste han dem, han løfted og bar dem alle Fortidens Dage. -
|
10 |
Men de stred imod og bedrøved hans hellige Ånd; så blev han deres Fjende, han kæmped imod dem. -
|
11 |
Da tænkte hans Folk på gamle Dage, på Moses: "Hvor er han, som drog sit Småkvægs Hyrde op af Vandet? Hvor er han, som lagde sin hellige Ånd i hans Hjerte, -
|
12 |
lod vandre sin herlige Arm ved Moses`s højre, kløvede Vandet for dem og vandt et evigt Navn, -
|
13 |
førte dem gennem Dybet som en Hest på Steppen? -
|
14 |
Som Kvæg, der går ned i dalen, snubled de ikke. Dem ledte HERRENs Ånd. Således ledte du dit Folk for at vinde dig et herligt Navn." -
|
15 |
Sku ned fra Himlen, se ud fra din hellige, herlige Bolig! Hvor er din Nidkærhed og Vælde, dit svulmende Hjerte, din Medynk? Hold dig ikke tilbage, -
|
16 |
du, som dog er vor Fader. Thi Abraham ved ej af os, Israel kendes ej ved os, men du er vor Fader, HERRE, "vor Genløser" hed du fra Evighed. -
|
17 |
Hvi leder du os vild fra dine Veje, HERRE, forhærder vort Hjerte mod din Frygt? Vend tilbage for dine Tjeneres, din Arvelods Stammers Skyld! -
|
18 |
Hvi har gudløse trådt i din Helligdom, vore Fjender nedtrampet dit Tempel? -
|
19 |
Vi er som dem, du aldrig har styret, over hvem dit Navn ej er nævnt. -
|