| Chapter 16 |
1 |
Landets Herrer sender en Gave fra Sela gennem Ørknen til Zions Datters Bjerg. -
|
2 |
Og ret som flagrende Fugle, som en opskræmt Rede er Moabs Døtre ved Arnons Vadesteder. -
|
3 |
"Kom med et Råd, gør Ende derpå, lad din Skygge blive som Natten ved højlys Dag, skjul de bortdrevne, røb ej de flyende! -
|
4 |
Giv Moabs bortdrevne Tilhold hos dig, vær dem et Skjul for den, som hærger! Er først Voldsmanden borte, Ødelæggelsen omme, Undertrykkeren ude af Landet. -
|
5 |
skal en Trone rejses med Mildhed, og på den skal sidde en Dommer med Trofasthed i Davids Telt, ivrig for Ret og øvet i Retfærd." -
|
6 |
"Vi har hørt om Moabs Hovmod, det såre store, dets Overmod, Hovmod og Frækhed, dets tomme Snak." -
|
7 |
Derfor jamrer Moab over Moab, alle jamrer; Kir-Haresets Rosinkager sukker de sønderknust over. -
|
8 |
Thi visne er Hesjbons Marker, Sibmas Vinstok, hvis Druer slog Folkenes Herrer til Jorden; den nåede Ja`zer, famled gennem Ørkenen, dens Ranker bredte sig, overskred Havet. -
|
9 |
Derfor græder jeg Ja`zers Gråd over Sibmas Vinstok, væder med min Tåre Hesjbon, og El`ale; thi et Vinperserråb slog ned på,din Frugt og din Høst, -
|
10 |
fra Frugthaver svandt både Glæde og Jubel; i Vingårde jubles der ikke, der lyder ej Råb, i Karrene trampes ej Vin, Vinperserråbet er tystnet. -
|
11 |
Derfor bæver mit Indre som Citren for Moab, mit Hjerte for Kir-Heres. -
|
12 |
Og når Moab viser sig på Offerhøjen, når det gør sig Møje og kommer til sin Helligdom for at bede, udretter det intet. -
|
13 |
Det er Ordet, HERREN fordum talede til Moab. -
|
14 |
Men nu siger HERREN: Om tre År, som Daglejeren regner Året, skal Moabs Herlighed vanæres med al den store larmende Hob. Resten bliver lille, ringe og afmægtig. -
|