| Chapter 7 |
1 |
Hvor skønne er dine Trin i Skoene, du ædelbårne! Dine Hofters Runding er som Halsbånd, Kunstnerhånds Værk, -
|
2 |
dit Skød som det runde Bæger, ej savne det Vin, dit Liv som en Hvededynge, hegnet af Liljer; -
|
3 |
dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelletvillinger, -
|
4 |
din Hals som Elfenbenstårnet, dine Øjne som Hesjbons damme ved Bat-Rabbims Port, din Næse som Libanons Tårn, der ser mod Damaskus, -
|
5 |
Hovedet på dig som Karmel, dit Hoveds Lokker som Purpur; en Konge er fanget i Garnet. -
|
6 |
Hvor er du fager og yndig, du elskede, yndefulde! -
|
7 |
Som Palmen, så er din Vækst, dit Bryst som Klaser. -
|
8 |
Jeg tænker: Jeg vil op i Palmen, gribe fat i dens Stilke; dit Bryst skal være som Vinstokkens Klaser, din Næses Ånde som Æbleduft, -
|
9 |
din Gane som ædel Vin, der liflig flyder ind i min Mund, glider over mine Læber og Tænder. -
|
10 |
Jeg er min Vens, og til mig står hans Attrå. -
|
11 |
Kom min Ven, vi vil ud på Landet, blive i Landsbyer Natten over; -
|
12 |
Vingårde søger vi årle, vi ser, om Vinstokken skyder, om Knopperne åbnes, Granattræet blomstrer. Der giver jeg dig min Kærlighed. -
|
13 |
Kærlighedsæblerne dufter, for vor Dør er al Slags Frugt, ny og gammel tillige; til dig, min Ven, har jeg gemt dem. -
|