Danske Bibelen

Canticles 5

Canticles

Return to Index

Chapter 6

1


 

  Hvor er din Ven gået hen, du fagreste blandt Kvinder? Hvor har din ven vendt sig hen? Vi vil søge ham med dig.  

 

 

-

2


 

  Min Ven gik ned i sin Have, ti lBalsambedene, for at vogte sin Hjord i Haverne og sanke Liljer.  

 

 

-

3


 

  Jeg er min Vens, og min Ven er min, han, som vogter blandt Liljer.  

 

 

-

4


 

  Du er fager, min Veninde, som Tirza, yndig som Jerusalem, frygtelig som Hære under Banner.  

 

 

-

5


 

  Vend dine Øjne fra mig, de forvirrer mig så! Dit Hår er som en Gedeflok, bølgende ned fra Gilead.  

 

 

-

6


 

  dine Tænder som en Fåreflok, der kommer fra Bad, som alle har Tvillinger, intet er uden Lam;  

 

 

-

7


 

  din Tinding er et bristet Granatæble bag ved dit Slør.  

 

 

-

8


 

  Dronningernes Tal er tresindstyve, Medhustruernes firsindstyve, på Terner er der ej Tal.  

 

 

-

9


 

  Men een er hun, min Due, min rene, hun, sin Moders eneste, hun, sin Moders Kælebarn. Blev hun set af Piger, fik hun Pris, af Dronninger og Medhustruer Hyldest.  

 

 

-

10


 

  Hvo er hun, der titter frem som Morgenrøden, fager som Månen, skær som Solen, frygtelig som Hære under Banner?  

 

 

-

11


 

  Jeg gik ned i Nøddehaven for at se, hvor det grønnes i Dale for at se, om Vintræet skød, om Granattræet nu stod i Blomst.  

 

 

-

12


 

  Før jeg vidste af det, satte min Sjæl mig på mit ædle Folks Vogne.  

 

 

-

13


 

  Vend dig, vend dig, Sulamit, vend dig, vend dig, så vi kan se dig!"Hvad vil I se på Sulamit, mens Sværddansen trædes?"  

 

 

-

Canticles 7

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: