| Chapter 28 |
1 |
Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige. -
|
2 |
Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand. -
|
3 |
En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød. -
|
4 |
Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem. -
|
5 |
Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN. -
|
6 |
Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig. -
|
7 |
Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam. -
|
8 |
Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe. -
|
9 |
Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru. -
|
10 |
Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke. -
|
11 |
Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham. -
|
12 |
Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk. -
|
13 |
At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde. -
|
14 |
Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke. -
|
15 |
En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk. -
|
16 |
Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov. -
|
17 |
Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke. -
|
18 |
Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven. -
|
19 |
Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed. -
|
20 |
Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf. -
|
21 |
At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød. -
|
22 |
Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke. -
|
23 |
Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk. -
|
24 |
Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand. -
|
25 |
Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges. -
|
26 |
Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes. -
|
27 |
Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker. -
|
28 |
Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange. -
|