| Chapter 22 |
1 |
Hellere godt Navn end megen rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld -
|
2 |
Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge. -
|
3 |
Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder. -
|
4 |
Lønnen for Ydmyghed og HERRENs Frygt er Rigdom, Ære og Liv. -
|
5 |
På den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, må man holde sig fra dem. -
|
6 |
Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel. -
|
7 |
Over Fattigfolk råder den rige, Låntager bliver Långivers Træl. -
|
8 |
Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå ham selv. -
|
9 |
Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe. -
|
10 |
Driv Spotteren ud, så går Trætten med, og Hiv og Smæden får Ende. -
|
11 |
HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde på Læben er man Kongens Ven. -
|
12 |
HERRENs Øjne agter på Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord. -
|
13 |
Den lade siger: "En Løve på Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel på Torvet." -
|
14 |
Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred på, falder deri. -
|
15 |
Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal tjerne den fra ham. -
|
16 |
Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig. - -
|
17 |
Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed! -
|
18 |
Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede på Læben. -
|
19 |
For at din Lid skal stå til HERREN, lærer jeg dig i Dag. -
|
20 |
Alt i Går optegned jeg til dig, alt i Forgårs Råd og Kundskab -
|
21 |
for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, når du spørges. -
|
22 |
Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten: -
|
23 |
thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv. -
|
24 |
Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen Mand, -
|
25 |
at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl. -
|
26 |
Hør ikke til dem, der giver Håndslag, dem, som borger for Gæld! -
|
27 |
Såfremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i. -
|
28 |
Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte. -
|
29 |
Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand. -
|