Chapter 19

  Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig.  

-

  At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.  

-

  Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte.  

-

  Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.  

-

  Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.  

-

  Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.  

-

  Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.  

-

  Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke.  

-

  Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under.  

-

  Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.  

-

  Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.  

-

  Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.  

-

  Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.  

-

  Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.  

-

  Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte.  

-

  Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.  

-

  Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.  

-

  Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.  

-

  Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre.  

-

  Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis.  

-

  I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Råd er det, der står fast.  

-

  Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.  

-

  HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.  

-

  Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden.  

-

  Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab.  

-

  Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn.  

-

  Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.  

-

  Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.  

-

  Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.  

-