Danske Bibelen

Psalms 99

Proverbs

Return to Index

Chapter 1

1


 

  Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.  

 

 

-

2


 

  Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,  

 

 

-

3


 

  tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;  

 

 

-

4


 

  de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;  

 

 

-

5


 

  den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;  

 

 

-

6


 

  de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.  

 

 

-

7


 

  HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.  

 

 

-

8


 

  Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.  

 

 

-

9


 

  thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.  

 

 

-

10


 

  Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!  

 

 

-

11


 

  Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!  

 

 

-

12


 

  Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven.  

 

 

-

13


 

  Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.  

 

 

-

14


 

  Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"  

 

 

-

15


 

  - min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;  

 

 

-

16


 

  thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.  

 

 

-

17


 

  Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;  

 

 

-

18


 

  de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.  

 

 

-

19


 

  Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.  

 

 

-

20


 

  Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;  

 

 

-

21


 

  oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:  

 

 

-

22


 

  Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?  

 

 

-

23


 

  Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:  

 

 

-

24


 

  Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,  

 

 

-

25


 

  men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,  

 

 

-

26


 

  derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,  

 

 

-

27


 

  når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.  

 

 

-

28


 

  Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,  

 

 

-

29


 

  fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;  

 

 

-

30


 

  mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.  

 

 

-

31


 

  Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;  

 

 

-

32


 

  thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;  

 

 

-

33


 

  men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.  

 

 

-

Proverbs 2

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: