| Chapter 92 |
2 |
Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit navn, du højeste, -
|
3 |
ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed -
|
4 |
til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg på Citer! -
|
5 |
Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning. -
|
6 |
Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker såre dybe! -
|
7 |
Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt. -
|
8 |
Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse, -
|
9 |
men du er ophøjet for evigt, HERRE. -
|
10 |
Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes! -
|
11 |
Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie; -
|
12 |
det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd. -
|
13 |
De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder; -
|
14 |
plantet i HERRENs Hus grønnes de i vor Guds Forgårde; -
|
15 |
selv grånende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft -
|
16 |
for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes. -
|