Chapter 33

  Jubler i Herren, I retfærdige, for de oprigtige sømmer sig Lovsang;  

-

  lov HERREN med Citer, tak ham til tistrenget Harpe;  

-

  en ny Sang synge I ham, leg lifligt på Strenge til Jubelråb!  

-

  Thi sandt er HERRENs Ord, og al hans Gerning er trofast;  

-

  han elsker Retfærd og Ret, af HERRENs Miskundhed er Jorden fuld.  

-

  Ved HERRENs Ord blev Himlen skabt og al dens Hær ved hans Munds Ånde.  

-

  Som i Vandsæk samled han Havets Vand, lagde Dybets Vande i Forrådskamre.  

-

  Al Jorden skal frygte for HERREN, Alverdens Beboere skælve for ham;  

-

  thi han talede, så skete det, han bød, så stod det der.  

-

  HERREN kuldkasted Folkenes Råd, gjorde Folkeslags Tanker til intet;  

-

  HERRENs Råd står fast for evigt, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.  

-

  Saligt det Folk, der har HERREN til Gud, det Folkefærd, han valgte til Arvelod!  

-

  HERREN skuer fra Himlen, ser på alle Menneskens Børn;  

-

  fra sit Højsæde holder han Øje med alle, som bor på Jorden;  

-

  han, som danned deres Hjerter til Hobe, gennemskuer alt deres Værk.  

-

  Ej frelses en Konge ved sin store Stridsmagt, ej fries en Helt ved sin store Kraft;  

-

  til Frelse slår Stridshesten ikke til, trods sin store Styrke redder den ikke.  

-

  Men HERRENs Øje ser til gudfrygtige, til dem, der håber på Nåden,  

-

  for at fri deres Sjæl fra Døden og holde dem i Live i Hungerens Tid.  

-

  På HERREN bier vor Sjæl, han er vor Hjælp og vort Skjold;  

-

  thi vort Hjerte glæder sig i ham, vi stoler på hans hellige Navn.  

-

  Din Miskundhed være over os, HERRE, så som vi håber på dig.  

-