| Chapter 2 |
1 |
Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er? -
|
2 |
Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede: -
|
3 |
"Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!" -
|
4 |
Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem. -
|
5 |
Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme: -
|
6 |
"Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!" -
|
7 |
Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag! -
|
8 |
Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje; -
|
9 |
med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!" -
|
10 |
Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere, -
|
11 |
tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven! -
|
12 |
Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham! -
|