Danske Bibelen

Job 29

Job

Return to Index

Chapter 30

1


 

  Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.  

 

 

-

2


 

  Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,  

 

 

-

3


 

  tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark  

 

 

-

4


 

  og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.  

 

 

-

5


 

  Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.  

 

 

-

6


 

  De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.  

 

 

-

7


 

  De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,  

 

 

-

8


 

  en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.  

 

 

-

9


 

  Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;  

 

 

-

10


 

  de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.  

 

 

-

11


 

  Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.  

 

 

-

12


 

  Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig  

 

 

-

13


 

  min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;  

 

 

-

14


 

  de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,  

 

 

-

15


 

  Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.  

 

 

-

16


 

  Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:  

 

 

-

17


 

  Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.  

 

 

-

18


 

  Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.  

 

 

-

19


 

  Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.  

 

 

-

20


 

  Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;  

 

 

-

21


 

  grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.  

 

 

-

22


 

  Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;  

 

 

-

23


 

  thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.  

 

 

-

24


 

  Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?  

 

 

-

25


 

  Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?  

 

 

-

26


 

  Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;  

 

 

-

27


 

  ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;  

 

 

-

28


 

  trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;  

 

 

-

29


 

  Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.  

 

 

-

30


 

  Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;  

 

 

-

31


 

  min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!  

 

 

-

Job 31

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: