| Chapter 16 |
1 |
Så tog Job til Orde og svarede: -
|
2 |
"Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe! -
|
3 |
Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare? -
|
4 |
Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer, -
|
5 |
styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord! -
|
6 |
Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg? -
|
7 |
Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds; -
|
8 |
at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig. -
|
9 |
Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig, -
|
10 |
de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig; -
|
11 |
Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig. -
|
12 |
Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive, -
|
13 |
hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden; -
|
14 |
Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig. -
|
15 |
Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel; -
|
16 |
mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke, -
|
17 |
skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren! -
|
18 |
Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile! -
|
19 |
Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje; -
|
20 |
gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud, -
|
21 |
at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven! -
|